Referat fra bestyrelsesmøde tirsdag den 8. april 2025
på Kulturskolen, Christiansgade 1, Hobro
Mødet blev indledt med velkomst og fællessang
- Referat fra sidste møde
Referatet fra sidste møde blev godkendt uden ændringer - Det økonomiske resultat 2024
Mindreforbrug: Kulturskolen afsluttede 2024 med et mindreforbrug på 526.228 kr. Dette resultat skyldes et overført mindreforbrug fra 2023 på 791.990 kr. Størrelsen af de uforbrugte midler er nu blevet nedbragt til et niveau, som bestyrelsen tidligere har vurderet som rimeligt og fornuftigt. Et væsentligt forbrug af midlerne har været istandsættelsen af et elevopholdsrum.
Indtægter: Indtægterne fra elevbetaling gik bedre end budgetteret. Budgetteret indtægt var 1.051.140 kr., mens den faktiske indtægt blev 1.319.772 kr. Denne stigning skyldes både et øget elevantal samt bestyrelsens beslutning om at indføre betaling i korene.
Offentlige tilskud: De offentlige tilskud er faldet, hvilket kan tilskrives en reduceret finansiering af aktiviteter via puljeansøgninger og en ændring i opgørelsen af projekter i 2024.
Lønudgifter: Lønudgifterne er steget en smule i forhold til budgettet, hvilket skyldes flere faktorer: Forhøjelser som følge af overenskomstforhandlinger, vakante stillinger i perioder samt orlovsordninger, som har påvirket lønomkostningerne - Takster for næste kalenderår 2026/2027
Bestyrelsen godkendte de foreslåede takster for sæson 2026/2027 - Kulturskolens samarbejde med andre institutioner i kommunen i indeværende undervisningsår
Projekt på Mariager Skole: Carsten præsenterede et samarbejdsprojekt med Mariager Skole, som har til formål at øge kendskabet til Kulturskolen blandt skolens elever. Projektet blev startet med indledende møder, og der blev besluttet at arbejde med 2. klasse. Børnene blev delt op i fire grupper, og Carsten ledede et hold med boomwhackers, klarinet, klaver og percussion. Projektet blev introduceret for at vise, hvordan Kulturskolen opleves af de yngste, og hvordan skolen bl.a. arbejder med kontakten til folkeskolerne.
Samarbejde med plejehjem: Der blev talt om en workshop, der involverede plejehjem, som har været en del af Kulturskolens outreach-aktiviteter. Workshoppen havde et stort element af borger deltagelse og mundede ud i at plejehjemmet nu har deres egen sang skabt i samarbejde mellem borgerne og kulturskolens medarbejdere. - Drøftelse af samværspolitik på Kulturskolen
Hvad skal en samværspolitik kunne?
Bestyrelsen diskuterede behovet for en samværspolitik, som både er værdimæssigt forankret og praktisk anvendelig. Formålet med politikken er at definere de normer og værdier, der skal guide samværet mellem lærere, elever og øvrige aktører på skolen. Det er essentielt, at politikken understøtter en kultur præget af ordentlighed, rummelighed og plads til både læring og fejltagelser.
Kontrakt mellem lærer og elev:
Der blev også diskuteret behovet for klare retningslinjer, især omkring fysiske grænser og berøring, i relation til kontrakter mellem lærere og elever. Det blev fremhævet, at det er vigtigt at opretholde den umiddelbare kontakt mellem mennesker i skolen, samtidig med at der skabes klare rammer for samværet.
Involvering af elever:
Det blev understreget, at eleverne bør inddrages i udformningen af samværspolitikken for at sikre, at deres perspektiver og oplevelser også tages i betragtning. - Eventuelt
Ny forperson:
Der blev drøftet muligheden for en ny forperson for bestyrelsen, da den nuværende forperson ønsker at træde tilbage.
Næste møde:
Det blev besluttet at sende en doodle-undersøgelse ud til medlemmerne for at finde en dato for et ekstraordinært møde.
Gentilmelding:
Det blev påpeget, at gentilmeldingen af elever til bestemte aktiviteter har været besværlig. Der blev opfordret til at der arbejdes på at forbedre denne proces. Ledelsen gjorde rede for hvilke grunde der var til at man ønsker at holde fast i den nuværende proces, det handlede bl.a. om at sikre at kulturskolen har det opdaterede data på elever og betalere.
Kammerorkestret:
Det er vigtigt at gøre eleverne opmærksomme på muligheden for at spille i Kammerorkestret. Der skal arbejdes på at gøre dette tilbud mere synligt og tilgængeligt for eleverne.