BABYRYTMIK (0-1 år)
KOMPETENCEMÅL (ved endt forløb, når barnet er 1 år)
Eleven kan efterhånden (elev forstås her som barn, der i høj grad understøttes af forælder i undervisningen):
SANG:
Opleve sang som en naturlig samværsform. Opleve at forælder synger enkle sange, siger enkle remser, laver fagter og bevægelser.
SPIL:
Opleve spil som en naturlig samværsform. Opleve forælder spille og improvisere på enkle rytmik-instrumenter. Lytte til klangmæssigt forskellige rytmik-instrumenter, som fornemmes og mærkes sanseligt.
BEVÆGELSE:
Imitere og/eller fornemme enkle bevægelser og fagter. Bevæge sig og fornemme bevægelser i musisk kontekst.
HØRELÆRE:
Gryende fornemme puls og rytme i de forskellige sange, sanglege (etc.).
UDTRYK:
Sanse musiske stemninger.
SAMMENSPIL:
Opleve korte musikalske forløb. Gryende koncentration om musiske forløb. Gryende genkende musikkens form og andre musiske grundelementer - på et ubevidst plan.
De overordnede kompetencemål er bygget op af færdigheds- og videnområder, som består af konkrete mål. Disse konkrete mål tilrettelægger den enkelte underviser. Undervisningen tager altid sit udgangspunkt i den enkelte elev og det enkelte hold, både med hensyn til progression og repertoire. Dermed kan der være forskel på, hvor tæt den enkelte elev og det enkelte hold kommer på at opfylde ovenstående kompetencemål. Og der kan være forskel på, hvad der fokuseres på i et undervisningsforløb.
Udgangspunktet for undervisningens repertoire kan være fagte-sange, børnesange, sanglege, rytmelege, remser, traditionelle melodier (etc.).
Bemærk: Kompetenceområderne kan ikke beskrives udtømmende, da kompetenceområderne indeholder intuitiv og tavs viden, som ikke lader sig beskrive sprogligt. Desuden har vi heller ikke beskæftiget os med den sociale interaktion som finder sted i et musisk forløb, både mellem elevlærer og elev-elev (og elev-forælder). Denne sociale interaktion er fundamental og grundlæggende for kvaliteten af den enkelte elevs læring og musiske dannelse.
MUSIKALSK LEGESTUE 1 (1-3 år) og MUSIKALSK LEGESTUE 2 (3-5 år)
KOMPETENCEMÅL (ved endt forløb, når barnet er 5 år)
Eleven kan efterhånden (Elev forstås her som barn, der understøttes af forælder):
SANG:
Bruge stemmen, synge spontant, synge med på et repertoire af sange, sige et udvalg af
remser og synge og bruge stemmen i et fællesskab med andre børn og forældre.
SPIL:
Spille på rytmik-instrumenter, forsøge at spille enkle melodiske fraser, improvisere på enkle
rytmik-instrumenter, kende forskel på rytmik-instrumenter, lytte til instrumenters klange og
begynde at følge musikkens form, dynamik og udtryk.
BEVÆGELSE:
Bevæge sig varieret i musisk kontekst, bevæge sig med begyndende bevidsthed om
egen krop, lave fagter til sange, begyndende koordination af bevægelser og imitere bevægelser og
fagter.
HØRELÆRE:
Imitere og udføre simple rytmer, holde en puls, have en gryende
periodefornemmelse, improvisere enkle rytmer, holde pauser og stop, genkende forskellige tempi,
kende enkle rytmebilleder og forstå enkle musikalske begreber (puls, rytme, svag/kraftig,
hurtig/langsom (etc.)
UDTRYK:
Genkende stemninger, udtryk, dynamik og kontraster
SAMMENSPIL:
Indgå socialt i en musisk sammenhæng, agere efter enkle spilleregler i en gruppe,
give plads og vente, modtage en kollektiv besked, kende forskel på solo og tutti og fornemmelse for
fælles puls.
De overordnede kompetencemål er bygget op af færdigheds- og videnområder, som består af
konkrete mål. Disse konkrete mål tilrettelægger den enkelte underviser. Undervisningen tager altid
sit udgangspunkt i den enkelte elev og det enkelte hold, både med hensyn til progression og
repertoire. Dermed kan der være forskel på, hvor tæt den enkelte elev og det enkelte hold kommer
på at opfylde ovenstående kompetencemål. Og der kan være forskel på, hvad der fokuseres på i et
undervisningsforløb.
Udgangspunktet for undervisningens repertoire kan være fagte-sange, børnesange, sanglege,
rytmelege, remser, traditionelle melodier (etc.).
Bemærk: Kompetenceområderne kan ikke beskrives udtømmende, da kompetenceområderne
indeholder intuitiv og tavs viden, som ikke lader sig beskrive sprogligt. Desuden har vi heller ikke
beskæftiget os med den sociale interaktion som finder sted i et musisk forløb, både mellem elevlærer
og elev-elev (og elev-forælder). Denne sociale interaktion er fundamental og grundlæggende
for kvaliteten af den enkelte elevs læring og musiske dannelse.
FAMILIEMUSIK (0-5 år)
Handler rigtig meget om fællesskab for hele familien. Undervisningen henvender sig såvel til børn og voksne. De voksne kommer til at få en masse sange med hjem som kan synges derhjemme, samt får inspiration til hvordan man kan spille musik i familien. Vi leger musikalske lege som passer til den alder eleverne har. Vi remser og laver fagter. Spiller på musikinstrumenter og slapper af til musik. Familien får en håndfuld sange med hjem.
KOMPETENCEMÅL (ved endt forløb, når barnet er 5 år)
Eleven kan efterhånden (elev forstås her som barn, der understøttes af forælder):
SANG: Afhængig af alder, de ældste børn nemt synge med. Kan remser.
SPIL: Spille med på kendte sange i sit eget tonesprog.
BEVÆGELSE:
Kan lære fagter til sangene, bevæger sig gerne til musik.
HØRELÆRE:
Opmærksom på puls, kan følge puls ved forældrenes hjælp.
UDTRYK:
Sanse musiske stemninger og lege med dem.
SAMMENSPIL:
Følge fælles spilleregler, vente på tur, start og slut i fællesskab. De større børn vil evt. godt kunne spille en simpel melodi.
De overordnede kompetencemål er bygget op af færdigheds- og videnområder, som består af konkrete mål. Disse konkrete mål tilrettelægger den enkelte underviser. Undervisningen tager altid sit udgangspunkt i den enkelte elev og det enkelte hold, både med hensyn til progression og repertoire. Dermed kan der være forskel på, hvor tæt den enkelte elev og det enkelte hold kommer på at opfylde ovenstående kompetencemål. Og der kan være forskel på, hvad der fokuseres på i et undervisningsforløb.
Udgangspunktet for undervisningens repertoire kan være fagte-sange, børnesange, sanglege, rytmelege, remser, traditionelle melodier (etc.).
Bemærk: Kompetenceområderne kan ikke beskrives udtømmende, da kompetenceområderne indeholder intuitiv og tavs viden, som ikke lader sig beskrive sprogligt. Desuden har vi heller ikke beskæftiget os med den sociale interaktion som finder sted i et musisk forløb, både mellem elevlærer og elev-elev (og elev-forælder). Denne sociale interaktion er fundamental og grundlæggende for kvaliteten af den enkelte elevs læring og musiske dannelse.
MUSIKALSK GRUNDSKOLE 1 (0.-1. kl.) og MUSIKALSK GRUNDSKOLE 2 (2.-3. kl.)
KOMPETENCEMÅL (ved endt forløb når barnet er færdig med 3. kl.)
Eleven kan efterhånden: SANG: Synge et udvalg af sange (fællessang), synge naturligt, rent og med varieret udtryk og synge solo.
SPIL:
Være nysgerrig i forhold til forskellige instrumenter, spille på forskellige instrumenter, spille enkle melodier og akkompagnementsfigurer, improvisere rytmisk og melodisk i en enkel musisk sammenhæng.
BEVÆGELSE:
Improvisere bevægelser og fagter, bevæge sig med øget bevidsthed om egen krop og koordinere puls og rytme.
HØRELÆRE:
Holde puls i forskellige tempi, holde enkle rytmiske figurer, kende og spille efter rytmiske og melodiske nodebilleder (eller andre transskriptionssystemer), evt. kendeskab til nodeværdier, nodenavn osv. og gryende kendskab til at spille efter enkle becifringer.
UDTRYK:
Udtrykke stemninger, dynamik og kontraster i musikken, beskæftige sig med udtryk som sur/glad/ked, smukt/grimt osv., lytte aktivt og tage stilling til udtryk i musik.
SAMMENSPIL:
Indgå socialt i varierede musikalske sammenhænge, agere efter spilleregler i en gruppe, indgå i gruppens forskellige roller, modtage og agere efter anvisninger - bl.a. skift mellem at spille tutti og solo (eller i mindre grupper) og have fokus på en fælles puls.
De overordnede kompetencemål er bygget op af færdigheds- og videnområder, som består af konkrete mål. Disse konkrete mål tilrettelægger den enkelte underviser. Undervisningen tager altid sit udgangspunkt i den enkelte elev og det enkelt hold, både med hensyn til progression og repertoire. Dermed kan der være forskel på, hvor tæt den enkelte elev og det enkelte hold kommer på at opfylde ovenstående kompetencemål. Og der kan være forskel på, hvad der fokuseres på i et undervisningsforløb.
Udgangspunktet for undervisningens repertoire kan være fagte-sange, børnesange, sanglege, rytmelege, remser, traditionelle melodier, pop-sange (etc.).
Bemærk: Kompetenceområderne kan ikke beskrives udtømmende, da kompetenceområderne indeholder intuitiv og tavs viden, som ikke lader sig beskrive sprogligt. Desuden har vi heller ikke beskæftiget os med den sociale interaktion som finder sted i et musisk forløb, både mellem elevlærer og elev-elev. Denne sociale interaktion er fundamental og grundlæggende for kvaliteten af den enkelte elevs læring og musiske dannelse.